Periodemeddelelse for 3. kvartal 2017/18
1. april - 30. juni 2018
Selskabsmeddelelse nr. 14-2017/18
23. august 2018
Overskud på 2,8 mio. kr. før skat
InterMail har i 3. kvartal 2017/18 leveret en omsætning på 35,1 mio. kr. mod 33,6 mio. kr. i 3. kvartal 2016/17 samt et overskud før skat på 2,8 mio. kr. mod et overskud før skat på 0,2 mio. kr. i samme periode sidste år. De igangsatte omsætnings- og indtjeningsfremmende initiativer har haft en positiv effekt i 3. kvartal 2017/18, som forventes at fortsætte de kommende kvartaler.
I 3. kvartal 2017/18 har der været stort fokus på at udvikle samarbejdet med eksisterende kunder med henblik på salg af yderligere løsninger og services samt på at tiltrække nye kunder, som efterspørger InterMails unikke og stærke kompetencer inden for omnichannel markedskommunikation, relationsmarkedsføring og digitale loyalitetsklubber. Som følge af den positive kundetilgang og InterMails fortsatte satsning på at blive et full service kommunikationshus, har InterMail opbygget kompetencer indenfor strategisk rådgivning og analyser. InterMail tilbyder nu både strategiske, analytiske og kreative kommunikationsløsninger samt rådgivning om eksekvering.
Samtidig har InterMail valgt at styrke salgsorganisation med ansættelsen af ny salgsdirektør samt en række nye medarbejdere med kompetencer inden for marketing automation, digital forretningsudvikling samt rådgivning til endnu bedre at understøtte vores kunders behov for omnichannel markedskommunikation. Ansættelserne er foretaget for at styrke
InterMails fortsatte forretningsmæssige udvikling og lønsom vækst.
Omsætningen for 3. kvartal 2017/18 blev på 35,1 mio. kr. mod 33,6 mio. kr. året før, svarende til en omsætningsstigning på 4,5% til trods for den lavere kurs på den svenske krone. Stigningen i omsætningen vedrører salget af digitale loyalitetsløsninger samt papirbaseret markedskommunikation. Resultatet før skat (EBT) og efter ophørende aktiviteter blev i
3. kvartal 2017/18 på 2,8 mio. kr. mod 0,2 mio. kr. i 3. kvartal 2016/17, hvilket skyldes eksekvering af de omkostningsbesparende initiativer, som blev iværksat i 1. halvår 2017/18.
Hovedtal for 3. kvartal 2017/18:
Forventningerne til driftsresultatet 2017/18
InterMail har som led i omstrukturering af kapitalstrukturen valgt at sætte selskabets domicilejendom i Hvidovre til salg. Et salg af domicilejendommen vil medføre en markant nedbringelse af den rentebærende gæld, en tilsvarende styrkelse af soliditeten og en væsentligt lavere balance. Den endelige salgspris på ejendommen vil påvirke resultat negativt før skat, såfremt ejendommen realiseres til en lavere pris end den bogførte værdi.
I forbindelse med afvikling af konvolutdivisionen arbejdes der fortsat på udlejning af produktionslokalerne i Oskarshamn i Sverige. Såfremt lokalerne ikke udlejes i det kommende kvartal, vil dette påvirke resultat negativt før skat i 2017/18.
Afviklingen af selskabets konvolutaktiviteter færdiggøres først endeligt i slutningen af regnskabsåret 2017/18, hvorfor der vil forekomme ændringer til resultatet af ophørende aktiviteter.
Med udgangspunkt i omsætningen og resultatet i 1-3. kvartal 2017/18 fastholdes driftsforventningerne til hele regnskabsåret 2017/18.
Baseret på ovenstående forventninger til InterMails fortsættende aktiviteter i Kommunikationsdivisionen og en gennemsnitlig svensk kronekurs på 0,74 DKK/SEK, forventes følgende for 2017/18:
Det skal understreges, at den manglende udlejning af produktionslokalerne i Oskarshamn samt salg af domicilejendommen i Hvidovre til en lavere pris end den bogførte værdi, kan påvirke resultat før skat (EBT) negativt i 2017/18.
InterMails bestyrelse, direktion og ledelse udarbejder frem til september 2018 det strategiske grundlag for InterMails fremtidige retning med udgangspunkt i den nye vision, som skal sikre digital transformation, vækst og fortsat positiv resultatudvikling.
Venlig hilsen
InterMail A/S
Yderligere oplysninger:
| Anders Ertmann, CEO | John Dueholm |
| Telefon: 39 66 09 22 | Telefon: 31 24 49 31 |
| Mobil: 51 16 13 72 | E-mail: jdu@flensby.com |
| E-mail: anders.ertmann@intermail.com |
InterMail er et full service kommunikationshus inden for digital og papirbaseret markedskommunikation. Vi har mere end 40 års erfaring med datadrevet relationsmarkedsføring og håndterer både kundeloyalitetsløsninger, marketing automation, output management og produktion af individualiseret kampagnemateriale, pakning og distribution – fra ide til det færdige produkt, der lander i kundes fysiske eller digitale postkasse.
Vedhæftet fil