Højgaard Holding A/S afholdt i dag generalforsamling med dagsorden i henhold til indkaldelse af 21. marts 2012. Årsrapporten for 2011 blev godkendt. Der blev meddelt decharge til bestyrelse og direktion. Der udbetales ikke udbytte for 2011. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til, inden for et tidsrum af 18 måneder regnet fra generalforsamlingen og inden for 10 % af aktiekapitalen, at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med afvigelse på indtil 10 %. Generalforsamlingen genvalgte Helge Israelsen, Jens Jørgen Madsen og Lars Rasmussen til bestyrelsen. Endvidere genvalgtes KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som selskabets revisor. På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig uændret med Helge Israelsen som formand og Jens Jørgen Madsen som næstformand. Med venlig hilsen Højgaard Holding A/S Helge Israelsen Bestyrelsesformand Kontaktperson: Helge Israelsen, bestyrelsesformand, Højgaard Holding, tlf. 45201503