Højgaard Holding A/S afholdt i dag generalforsamling med dagsorden i henhold til indkaldelse af 14. marts 2014. Årsrapporten for 2013 blev godkendt. Der blev meddelt decharge til bestyrelse og direktion. Der udbetales ikke udbytte for 2013. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til, inden for et tidsrum af 18 måneder regnet fra generalforsamlingen og inden for 10 % af aktiekapitalen, at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med afvigelse på indtil 10 %. Generalforsamlingen genvalgte Søren Bjerre-Nielsen til bestyrelsen. Pernille Fabricius og Carsten Bjerg blev indvalgt som nye medlemmer af bestyrelsen. Endvidere genvalgtes KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR 30700228) som selskabets revisor. På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Søren Bjerre-Nielsen som formand og Carsten Bjerg som næstformand. Med venlig hilsen Højgaard Holding A/S Søren Bjerre-Nielsen Bestyrelsesformand Kontaktperson: Søren Bjerre-Nielsen, bestyrelsesformand, Højgaard Holding, tlf. +45 4520 1500