Bestyrelsen for Højgaard Holding A/S har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 2014, som følger nedenfor i sin helhed og med følgende resume. Resumé -- I 2014 realiserede Højgaard Holding koncernen en omsætning på 70 mio. DKK, og et resultat af primær drift på 10 mio. DKK, hvilket er på niveau med 2013. -- Højgaard Holding koncernens resultat før skat blev et underskud på 174 mio. DKK, hvilket er ca. 200 mio. DKK dårligere end sidste års overskud på 27 mio. DKK. Resultat før skat er negativt påvirket af vores andel af de erstatningsansvar MT Højgaard er blevet pålagt i forbindelse med afslutningen af gamle offshore-sager. -- Højgaard Holding koncernens resultat efter skat blev et underskud på 176 mio. DKK mod et overskud i 2013 på 25 mio. DKK. -- Den fælles ledet virksomhed MT Højgaard (hvoraf Højgaard Holding A/S’ andel udgør 54 %) udviste et driftsresultat før særlige poster på 207 mio. DKK mod et på 105 mio. DKK for 2013. Særlige poster udgør i 2014 et tab på 408 mio. DKK og vedrører de i året tabte offshore retssager. I 2013 var der på særlige poster en indtægt på 130 mio. DKK. Resultat efter skat (før minoriteter) var for året et underskud på 252 mio. DKK mod et overskud på 107 mio. DKK i 2013. -- For 2015 forventer MT Højgaard koncernen en omsætning i niveauet 7,0 til 7,5 mia. DKK og et resultat af primært drift på 300 – 375 mio. DKK svarende til en EBIT-margin på 4 - 5 %. -- Højgaard Holding koncernens forventninger til 2015 vil udover vor andel på 54 % af MT Højgaard koncernens resultat efter skat og minoriteter bestå af et lille positivt resultat før skat. -- Der stilles ikke forslag om udbytte for 2014. Årsrapporten 2014 for MT Højgaard A/S som vi lige har offentliggjort og årsrapporten 2014 for Højgaard Holding A/S er tilgængelige på og kan downloades fra selskabets hjemmeside www.hojgaard.dk Med venlig hilsen Højgaard Holding A/S Søren Bjerre-Nielsen Ditlev Fløistrup Bestyrelsesformand Adm. direktør Kontaktperson: Torben Biilmann, adm. koncerndirektør, MT Højgaard, tlf. +45 2270 9020 Ditlev Fløistrup, adm. direktør, Højgaard Holding, tlf. +45 4520 1500 Søren Bjerre-Nielsen, bestyrelsesformand, Højgaard Holding, tlf. +45 4520 1500