Bestyrelsen for Højgaard Holding A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrap­porten for perioden 1. januar – 30. juni 2016. -- Koncernens omsætning udgør 39 mio. DKK mod 34 mio. DKK i samme periode sidste år. -- Koncernens resultat før skat blev et underskud på 12 mio. DKK mod et overskud på 35 mio. DKK i samme periode sidste år. -- Den fælles ledet virksomhed MT Højgaard (hvoraf Højgaard Holding A/S’ andel udgør 54 %) udviste et driftsresultat før sær­lige poster for perioden på -19 mio. DKK imod et overskud på 122 mio. DKK for samme periode sidste år. Udviklingen skyldes forholdsvis lav aktivitet i perioden og lavere indtjening på driften af Thulebasen samt effekten af nedskrivningen på et infrastrukturprojekt. Resultat efter skat (før minoriteter) var for perioden et underskud på 18 mio. DKK mod et overskud på 117 mio. DKK i samme periode sidste år. -- Hvor MT Højgaard koncernen tidligere har forventet en omsætning omkring 7,0 mia. DKK og et driftsresultat (før eventuelle særlige poster) på omkring 300 mio. DKK, er dette nu ændret til en forventning om en omsætning omkring 6,8 mia. DKK og et driftsresultat (før særlige poster) på omkring 225 mio. DKK. -- Højgaard Holding koncernens forventning til 2016 vil fortsat, udover vores andel på 54 % af MT Højgaard koncernens resultat efter skat og minoriteter, bestå af et lille positivt resultat før skat. Med venlig hilsen Højgaard Holding A/S Søren Bjerre-Nielsen Ditlev Fløistrup Bestyrelsesformand Adm. direktør Kontaktpersoner: Ditlev Fløistrup, adm. direktør, Højgaard Holding, tlf. +45 4520 1500 Torben Biilmann, adm. koncerndirektør, MT Højgaard, tlf. +45 2270 9020 Søren Bjerre-Nielsen, bestyrelsesformand, Højgaard Holding, tlf. +45 4520 1500