Delårsrapport 1. halvår 2012 Hellerup, 2012-08-28 14:28 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Resume 1.halvår 2012 -- H1: Netto rente- og gebyrindtægter udgør DKK 55 (60) mio. -- H1: EBTDA udgør DKK -2 (-3) mio. -- H1: Resultat før skat DKK -13 (-10) mio. Koncernens resultater -- Fokus i 1. halvår 2012 har været fortsat konsolidering og videreudvikling af de svenske forretningsområder, bestående af Broker Services og Private Financial Services, håndtering af retssagen fra FS Finans A/S samt den fortsatte forenkling af den danske datterselskabs- og omkostningsstruktur m.v. -- Koncernen har afholdt betydelige investeringer i udvikling og tilpasning af Koncernens kapitalforvaltningsenhed, herunder personale samt sammenlægning af enheder og ændringer i produktportefølje inklusive Monyx Funds SICAV. -- På denne baggrund har Koncernen realiseret et i det væsentlige uændret indtjeningsniveau. -- Årets resultat er påvirket af et tab ved den endelige gennemførelse af salg af Koncernens svenske butikscentre på ca. DKK 1,4 mio. Koncernens svenske selskaber -- Den i delårsregnskabet indregnede værdiansættelse af immaterielle anlægsaktiver er baseret på de i forbindelse med årsregnskabet for 2011 gennemførte værdiforringelsestest. En eventuel ændring heri vil senest blive foretaget i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab 2012. Der henvises i øvrigt til årsrapport for 2011 for en nærmere beskrivelse af værdiansættelse og værdiforringelsestest. NewCap’s forretningsområder -- Rapporteringen for NewCap´s forretningsområder er fra 2012, som oplyst i Koncernens årsregnskab for 2011 ændret, således at de fremover omfatter Broker Services og Private Financial Services. -- De svenske forretningsområder har i 1. halvår 2012 realiseret et resultat (EBTDA) på knap DKK 12 (15) mio. Det lavere resultat skyldes en betydelig investering i en styrkelse af Koncernens kapitalforvaltning. -- Den samlede forvaltede kapital (AuM) udgør pr. 30. juni 2012 DKK 18,0 (17,9) mia. Broker Services, EBTDA for 1. halvår 2012 DKK 5 (7) mio. -- Broker Services oplever fortsat et svagt nettofald i antallet af kontrakter, men da der løbende opspares nye midler har volumen målt i SEK været relativ konstant i perioden. Der er fortsat fokus på at vende udviklingen, således at forretningsområdet oplever en positiv nettotilgang af kunder. Nysalget har udviklet sig tilfredsstillende, men afgangen af kontrakter er fortsat for høj. -- Broker Services har konstateret et mindre fald i omsætningen på DKK 6 mio. til DKK 33 (39) mio. Dette kan henføres dels til et fald i omsætningen i det selvstændige datterselskab Factor Insurance AB, og dels til et mindre fald i indtægter som følge af kundeafgang. Private Financial Services, EBTDA 1. halvår 2012 DKK 7 (8) mio. -- Private Financial Services netto rente- og gebyrindtægter er i 1. halvår 2012 faldet med godt DKK 3 mio. til DKK 24 (27) mio. -- Private Financial Services har fortsat tilgang af nye kunder primært fra interne salgskontorer og havde ultimo 1. halvår 107.000 (111.000) kunder indenfor den svenske PPM opsparing. Som følge af ændrede rammebetingelser i forretningsområdet fokuseres på at forbedre indtjeningsmarginalerne, bl.a. via ophør af ekstern telemarketing, idet marginalindtjeningen for nye kunder er begrænset for store markedsaktører. Øvrige forhold -- Retssagen som følge af FS Finans A/S´s stævning mod koncernselskaber er nu endelig berammet til behandling i Østre Landsret med start 1. oktober 2013. Der forventes at foreligge en dom omkring april 2014. Øvrige begivenheder efter periodens udløb -- NewCap Holding A/S har indgået en aftale med ledende medarbejdere i selskabets svenske datterselskab, Monyx Financial Group AB, hvorefter ledelsen erhverver en andel af stamaktierne i Monyx Financial Group AB. Dette forhold er nærmere omtalt i selskabsmeddelelse nr. 7 / 2012. -- NewCap Holding A/S flytter ultimo august 2012 til ny adresse beliggende, Amaliegade 14, 2, 1256 København K. Med venlig hilsen Peter Steen Christensen Direktør og bestyrelsesmedlem For yderligere information kontakt venligst: Peter Steen Christensen Telefon: +45 8816 3000 E-mail: info@newcap.dk