Agenda og forløb af ordinær generalforsamling Hellerup, 2012-04-24 15:08 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Agenda og forløb af ordinær generalforsamling i NewCap Holding A/S Strandvejen 58 Box 69 2900 Hellerup CVR-nr.: 13 25 53 42 tirsdag den 24. april 2012, kl. 10.00 hos Accura Advokatpartnerselskab Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup Dagsorden 1. Præsentation af dirigent Advokat Peter Bruun Nikolajsen fra Accura Advokatpartnerselskab blev præsenteret som dirigent. Dirigenten konstaterede, at 36,8 % af selskabskapitalen var repræsenteret på generalforsamlingen, svarende til 21.862.826 kr. aktier og 43.725.653 stemmer, samt at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til dagsorden. Dirigenten redegjorde for reglerne i selskabsloven om afvikling af generalforsamlinger, herunder reglerne i selskabslovens § 101 om, hvad aktionærerne kunne kræve med hensyn til redegørelse for afstemninger. Ingen aktionærer begærede en fuldstændig redegørelse for afstemningerne på generalforsamlingen. 2. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse Bestyrelsen berettede indledningsvist om selskabets virksomhed i det forgangne år. Bestyrelsen fremlagde herefter den reviderede årsrapport til godkendelse. Årets resultat for 2011 udgør DKK -25,84 mio. før skat mod DKK -112 mio. i 2010. Bestyrelsen vurderede, at resultatet efter omstændighederne var tilfredsstillende set i lyset af fortsatte ikke-tilbagevendende omkostninger både i Danmark og Sverige som led i koncernens fortsatte restrukturering og tilpasning. Dirigenten gik videre til beslutningsdelen og godkendelsen af årsrapporten. Dirigenten konstaterede herefter, at bestyrelsens beretning var taget til efterretning, og at årsrapporten var godkendt. 3. Meddelelse af decharge til selskabets ledelse Generalforsamlingen besluttede at meddele decharge for bestyrelsen og direktionen. 4. Beslutning om overskuddets fordeling eller dækning af tab Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens forslag om at overføre årets resultat til næste år. 5. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer Der forelå intet til behandling under dette punkt. 6. Valg af bestyrelse Bestyrelsen foreslog genvalg af Mogens de Linde, Peter Reedtz, Michael Vinther og Peter Steen Christensen. Forud for valget fremlagde dirigenten i overensstemmelse med selskabslovens § 120, stk. 3, en oversigt over de opstillede kandidaters ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder. Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens forslag. 7. Valg af revisor Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens forslag om at genvælge KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. 8. Eventuelt Der forelå intet til behandling under dette punkt. -----oo0oo----- Generalforsamlingen hævet. Som dirigent: ____________________ Peter Bruun Nikolajsen For yderligere information kontakt venligst: Administrerende direktør Peter Steen Christensen +45 88 16 3000 +45 23 70 5885