NewCap Holding A/S og Finansiel Stabilitet A/S indgår aftale om at afslutte verserende retssag København, 2013-10-11 09:17 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Som meddelt i forbindelse med aflæggelsen af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2012 og senest ved selskabsmeddelelse nr. 13 af 9. september 2013, er hovedforhandlingen i den af Finansiel Stabilitet A/S anlagte retssag mod NewCap Holding A/S indledt den 1. oktober 2013 i Østre Landsret. I forbindelse med de første retsmøder af sagens hovedforhandling har parterne dags dato indgået aftale om vilkårene for sagens afslutning. Aftalen indebærer, at NewCap Holding A/S og tre af selskabets datterselskaber accepterer samtlige påstande vedrørende de 6 konkrete koncerninterne transaktioner for et samlet beløb på ca. 70 mio. kr. Betaling af beløbet gennemføres ved, at NewCap Holding A/S til Finansiel Stabilitet A/S overdrager sit samlede tilgodehavende på ca. 40 mio. kr., udspringende af NewCap Holding A/S udbetaling til svenske indskydere i henhold til garanti stillet af NewCap Holding A/S. Finansiel Stabilitet A/S indtræder herefter i det anmeldte krav i Bankens konkursbo. NewCap Holding A/S betaler 28.820.000 kr. kontant til Finansiel Stabilitet A/S. Finansiel Stabilitet A/S beholder i øvrigt tilbageværende omtvistede aktiver, som parterne er enige om at værdisætte til ca. 2.900.000 kr. Aftalen er til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav under retssagen, herunder renter og sagsomkostninger. NewCap Holding A/S har indgået aftalen om sagens afslutning ud fra et ønske om at gøre op med dispositioner foretaget i perioden 2007 – 2009 for dermed at kunne koncentrere selskabets fremtidige virksomhed på et heraf uafhængigt grundlag og for i tillæg hertil at tage hensyn til den samlede procesøkonomi. I selskabets delårsrapport for 1. halvår 2013 (selskabsmeddelelse nr. 12 af 26. august 2013) har selskabet oplyst, at der forventes fortsat forbedret indtjening og et stigende EBTDA for koncernen. Som konsekvens af forliget forventes et EBTDA for koncernen på ca. 0 kr. for 2013. Med venlig hilsen Peter Steen Christensen Direktør og bestyrelsesmedlem For yderligere information kontakt venligst: Peter Steen Christensen Telefon: +45 8816 3000 E-mail: info@newcap.dk