NewCap Holding A/S - Frafald af varslet erstatningskrav fra Finansiel Stabilitet A/S København, 2014-06-03 19:52 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- 3. juni 2014 NewCap Holding A/S – Frafald af varslet erstatningskrav fra Finansiel Stabilitet A/S Finansiel Stabilitet A/S har meddelt NewCap Holding A/S og dets datterselskab, CSV Invest ApS, at det tidligere varslede erstatningskrav på DKK 21 mio. med tillæg af renter og omkostninger, senest omtalt i selskabets årsregnskab for 2013, note 31 om eventualforpligtelser, side 54, er frafaldet. Newcap Holding A/S har tidligere bestridt det rejste erstatningskrav. Baggrunden for den modtagne meddelelse er, at Capinordic Bank A/S under konkurs v/Finansiel Stabilitet A/S ved dom afsagt 3. juni 2014 af Østre Landsret er blevet frifundet for at betale erstatning til modparten i sagen. Den modtagne meddelelse er afgivet under forbehold for, at der opnåseventuel tredjeinstansbevilling til modparten i den omtalte erstatningssag til at anke sagen til Højesteret. Ansøgningsfristen for tredjeinstansbevilling er 8 uger. Med venlig hilsen Peter Steen Christensen Direktør og bestyrelsesmedlem For yderligere information kontakt venligst: Peter Steen Christensen Telefon: +45 2370 5885 E-mail: info@newcap.dk