Selskabsmeddelelse nr. 67 Offentliggjort via OMX den 17. december 2009 Vedr. bestyrelsesformandsposten i Nordic Tankers Vilkårene i fratrædelsesaftalen mellem Klaus Kjærulff og hans tidligere arbejdsgiver har vist sig at være uforenelige med, at Klaus Kjærulff fortsætter som bestyrelsesmedlem og formand for Nordic Tankers efter den ekstraordinære generalforsamling torsdag den 17. december 2009, hvor en betinget aftale om erhvervelsen af dele af Clipper Group's tankskibsaktiviteter skal til afstemning blandt Nordic Tankers' aktionærer (selskabsmeddelelse nr. 64). ”Jeg er glad for at have ført Nordic Tankers frem til målstregen og kunne præsentere en attraktiv løsning for aktionærerne. Jeg er overbevist om, at den øvrige bestyrelse og det nye ledelsesteam med Tommy Thomsen i spidsen kan føre planen ud i livet til gavn for aktionærerne," siger Klaus Kjærulff. Næstformand, og tidligere administrerende direktør i Nordic Tankers, Flemming Krusell Sørensen, vil midlertidigt overtage posten som bestyrelsesformand. ”Jeg er klar til at videreføre det store arbejde Klaus Kjærulff har gjort med at sikre en langsigtet plan for Nordic Tankers til gavn for selskabets aktionærer. Formandsskiftet ændrer ikke ved planen om sammen med Clipper at etablere et stort dansk tankskibsrederi som udmeldt i sidste måned,” siger Flemming Krusell Sørensen. Det forventes, at en ny kandidat til posten som bestyrelsesformand kan præsenteres i god tid inden den ordinære generalforsamling. For yderligere information, kontakt: Næstformand Flemming Krusell Sørensen, telefon +45 40 45 53 59