Selskabsmeddelelse nr. 9/2010 udsendt via NASDAQ OMX den 22. april 2010 Nordic Tankers A/S afholdt i dag torsdag den 22. april 2010 ordinær generalforsamling med dagsorden i henhold til indkaldelse af 6. april 2010. Årsrapporten for 2009 og bestyrelsens forslag om dækning af årets underskud blev godkendt. På bestyrelsens forslag blev Sven Rosenmeyer Paulsen, Mogens Buschard og Jens Fehrn-Christensen genvalgt og Knud Pontoppidan, Erik Bartnes og Henrik Lund Dal nyvalgt til bestyrelsen. Flemming K. Sørensen og Jesper Tullin udtrådte af bestyrelsen. På bestyrelsens forslag blev Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab valgt som selskabets revisor. Bestyrelsen blev meddelt bemyndigelse til at lade selskabet opkøbe indtil 10% af selskabets egne aktier. Bestyrelsens forslag om vedtagelse af "Overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse, direktion og øvrige medarbejdere i Nordic Tankers A/S" blev vedtaget, ligesom bestyrelsen blev meddelt bemyndigelse til udstedelse af warrants. De af bestyrelsen foreslåede ændringer af selskabets hjemsted, selskabets tegningsregel og af selskabets vedtægter i øvrigt blev alle vedtaget. På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Knud Pontoppidan som formand og Erik Bartnes som næstformand. Kontaktpersoner: Bestyrelsesformand Knud Pontoppidan, telefon (+45) 4058-3640 Administrerende direktør Tommy Thomsen, telefon (+45) 3910 9002