NORDIC SHIPHOLDING A/S Selskabsmeddelelse nr. 3/2013 -- Nordic Shipholding og Triton indgik den 27. marts 2012 en betinget aftale om frasalg af selskabets kemikalietankskibsaktiviteter for USD 30 mio. under forudsætning af godkendelse på den ordinære generalforsamling den 20. april 2012. I forbindelse med salget fik selskabet yderligere et 12 måneders moratorium indtil den 31. marts 2013. -- Efter frasalget af kemikalietankskibsaktiviteterne er medarbejderne og den kommercielle og finansielle styring blevet outsourcet til Tankers Inc. Holdings A/S. Efterfølgende har selskabet fokuseret på at tilpasse driften og selskabsstrukturen, herunder likvidere tomme selskaber. -- Selskabet har været i tæt dialog med sine banker i 2012, og flere potentielle løsninger på selskabets økonomiske problemer er blevet drøftet. Det er dog blevet aftalt, at: -- Bankerne vil udskyde afdrag og låneklausuler i tre måneder indtil den 30. juni 2013. -- Som følge af ovenstående, er de udførte nedskrivningstests baseret på den gennemsnitlige skibsværdi fra tre uafhængige skibsmæglere. Selskabet har således nedskrevet værdien af sine skibe med USD 37,7 mio. til et skønnet markedsniveau på USD 123 mio. -- Egenkapitalen er som følge heraf tabt, og gælden er omklassificeret til kortfristet. -- Selskabet og selskabets banker vil forsøge at indgå aftale med en ny investor inden for de kommende tre måneder. -- Hvis det ikke lykkes at finde en ny investor, ønsker selskabets banker at gennemføre en kontrolleret afvikling af selskabet. -- Nordic Shipholdings resultat for 2012 udgjorde et underskud på USD 64,3 mio., inklusiv et underskud på USD 9,3 mio. fra den ophørende aktivitet, hvilket er i overensstemmelse med de seneste forventninger. -- Omsætningen på TCE-basis fra den fortsættende virksomhed blev på USD 26,4 mio., mens EBITDA udgjorde USD 6,5 mio., og egenkapitalen blev negativ med USD 37,4 mio., hvilket er i overensstemmelse med de seneste forventninger. -- Bestyrelsen anser resultatet for at være utilfredsstillende men i overensstemmelse med forventningerne i lyset af den nuværende markedssituation. For yderligere information, kontakt venligst: Knud Pontoppidan, bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 40 58 36 40