17. december 2013 Nordic Shipholding A/S Selskabsmeddelelse nr. 14/2013 FORLØB AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 17. DECEMBER 2013 I NORDIC SHIPHOLDING A/S Nordic Shipholding A/S afholdte i dag tirsdag den 17. december 2013 ekstraordinær generalforsamling med dagsorden i henhold til indkaldelse af 25. november 2013. Bestyrelsesformand Knud Pontoppidan redegjorde for baggrunden for den forslåede betingede rekonstruktionsaftale og gennemgik de væsentligste punkter i aftalen. -- Bestyrelsens forslag om nedsættelse af selskabets aktiekapital til dækning af tab blev vedtaget. -- Bestyrelsens forslag om at bemyndige bestyrelsen til at forhøje selskabets aktiekapital til markedskurs eller højere blev vedtaget. -- Bestyrelsens forslag om at bemyndige bestyrelsen til at forhøje selskabets aktiekapital til under markedskurs blev vedtaget. -- Bestyrelsens forslag om valg af Anil Gorthy, Philip Clausius og Jon Lewis til bestyrelsen blev vedtaget. På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Knud Pontoppidan som formand. København, den 17. december 2013 Med venlig hilsen Knud Pontoppidan, bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 40 58 36 40