Selskabsmeddelelse nr. 8 – 2015 København, den 18. september 2015 Denne meddelelse har alene til formål at give oplysninger og udgør ikke et tilbud om at købe, sælge, udstede eller tegne værdipapirer, og er ikke en opfordring til et tilbud om at købe, sælge, udstede eller tegne værdipapirer. Denne meddelelse og informationerne heri er ikke til offentliggørelse eller videregivelse, hverken direkte eller indirekte, til eller i USA, Australien, Canada, Japan eller Sydafrika. Ej heller vil noget salg af værdipapirer blive gennemført i en jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, opfordring til tilbud eller salg ville være ulovligt uden en registrering i henhold til værdipapirlovgivningen i en sådan jurisdiktion. Dette dokument udgør en meddelelse og er ikke et prospekt i henhold til Direktiv 2003/71/EF med senere ændringer. Emissionen bliver foretaget i henhold til undtagelsesbestemmelserne for offentliggørelse af et prospekt, og der vil således ikke blive offentliggjort et prospekt i forbindelse med emissionen. Kapitalforhøjelse gennemført og registreret hos Erhvervsstyrelsen Med henvisning til selskabsmeddelelser nr. 6 – 2015 og 7 – 2015 af 17. september 2015, meddeleler NTR Holding A/S hermed, at kapitalforhøjelsen på nominelt DKK 3.909.700 fordelt på 195.485 stk. B-aktier a nominelt DKK 20 g.d. er gennemført og registreret hos Erhvervsstyrelsen. Efter kapitalforhøjelsen består NTR’s aktiekapital af 2.150.338 stk. B-aktier a nominelt DKK 20, svarende til i alt nominelt DKK 43.006.760, og 109.329 stk. A-aktier a nominelt DKK 20, svarende til i alt nominelt DKK 2.186.580. NTR’s samlede aktiekapital udgør herefter nominelt DKK 45.193.340. De nye B-aktier har samme rettigheder til udbytte og andre rettigheder i selskabet, som de øvrige B-aktier. De nye B-aktier forventes optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen under den eksisterende ISIN DK0010027671 med virkning fra den 21. september 2015. For yderligere information kontakt: Ole Mikkelsen, direktør, e-mail: om@ntr.dk, mobil: +45 30 66 96 30