I henhold til vedtægternes § 7 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Nordicom A/S, der afholdes torsdag den 17. april 2008 kl. 10.00, i Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V. Dørene åbnes kl. 09.30 hvor der vil være en let morgenmad bestående af en croissant samt kaffe og te. Efter generalforsamlingen vil der fra kl. ca. 12.00 være frokostbuffet. For generalforsamlingen er der fastsat følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse. 4. Bestyrelsens forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab. Der foreslås udlodning af udbytte på 14,0 kr./aktie svarende til 43,8 mio. kr. 5. Behandling af forslag fra bestyrelsen: Bemyndigelse til at erhverve egne aktier, således at den samlede beholdning heraf maksimalt udgør 10% af den samlede aktiekapital eller nominelt aktier kr. 31.278.500. Erhvervelseskursen på aktien må ikke overstige børskursen på erhvervelsestidspunktet. Bemyndigelsen er gældende i 14 måneder fra generalforsamlingsdatoen. 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 7. Valg af revisor, der skal være statsautoriseret. 8. Eventuelt. Årsrapport med revisionspåtegning, årsberetning og koncernregnskab for 2007 er vedlagt. Dagsorden for generalforsamlingen med de fuldstændige forslag fra bestyrelsen ligger til eftersyn på selskabets kontor fra den 8. april 2008. Adgangskort bestilles senest den 14. april d. å hos Aktiebog Danmark A/S ved returnering af tilmeldingsblanket i vedlagte svarkuvert eller på fax 4546 0998. Tilmelding kan også ske elektronisk på www.Nordicom.dk. For navnenoterede aktionærer udstedes adgangskort til den, der ifølge aktiebogen er noteret som aktionær. For aktionærer, der ikke er noteret i aktiebogen, udstedes adgangskort ved forevisning af behørig dokumentation for aktiebesiddelsen i form af en ikke mere end 5 dage gammel depotudskrift fra Værdipapircentralen eller det kontoførende institut (depotstedet). Det er en betingelse for udøvelse af stemmeret på aktier erhvervet ved overdragelse, at aktionæren er blevet noteret i selskabets aktiebog eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse forud for indkaldelsen til generalforsamlingen. NORDICOM A/S Bestyrelsen