Nordicom har modtaget meddelelse fra Nicolaj Gruppen ApS, CVR-nr. 18 52 69 48, Nyhavn 69, 1051 København K om, at selskabet har solgt samtlige sine aktier i Nordicom A/S. Nordicom A/S har endvidere modtaget meddelelse fra Vagner Holding ApS, CVR-nr. 19 42 52 31 om, at selskaberne NCOM A/S og HFI-Invest A/S kontrolleret af Vagner Holding ApS har foretaget følgende transaktioner: • NCOM A/S, CVR-nr. 19 26 30 02, Nørre Voldgade 11, 1358 København K har solgt samtlige sine aktier i Nordicom A/S, i alt 349.965 stk., svarende til 11,19 % af den samlede aktiekapital og stemmerettigheder. • HFI-Invest A/S, CVR-nr. 17 82 70 06, Nørre Voldgade 11, 1358 København K har erhvervet 1.032.193 stk. aktier i Nordicom A/S, svarende til knapt 33 % af den samlede aktiekapital og stemmerettigheder. I forbindelse hermed er der indgået aftale om at Nicolaj Gruppen ApS i perioden indtil 11. juni 2011 er berettiget til på nærmere vilkår at erhverve 383.662 aktier i Nordicom A/S fra HFI-Invest A/S. Den samlede beholdning kontrolleret af Vagner Holding ApS udgør efter transaktionerne 1.032.193 stk. aktier á DKK 100 svarende til knapt 33 % af den samlede aktiekapital. Det skal samtidig oplyses, at Ole Vagner har taget positivt imod selskabets opfordring til at opstille til Nordicoms bestyrelse. Det er selskabets vurdering, at Ole Vagners fremadrettede mere aktive rolle i Nordicom, vil være en styrkelse af det bagvedliggende kapitalgrundlag, såvel som af selskabets strategiske kapacitet. Ligeledes vil Ole Vagners betydelige netværk og brede erfaring efter et mangeårigt virke inden for ejendomsbranchen være en styrkelse. Der vil snarest blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med bestyrelsesvalg på dagsordenen. Venlig hilsen Nordicom a/s Adm. dir. Gunnar Kristensen