Fondsbørsmeddelelse nr. 33/2011 Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 DK-1007 København K Aarhus, den 30. marts 2011 EU-transparensdirektiv Årsrapporten 2010 for Prime Office A/S er offentliggjort torsdag den 24. marts 2011. Meddelelsestypen var en såkaldt ”Filing with Exchange” som udover Nasdaq OMX Copenhagen A/S og selskabets investorer ikke automatisk modtages af øvrige distributionskanaler. I forbindelse med opfyldelse af EU-transparensdirektivet vedrørende harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget il handel på et reguleret marked har direktionen i Prime Office A/S den 30. marts 2011 derfor valgt endnu engang at offentliggøre årsrapporten 2010. I nedenstående link kan årsrapporten 2010 for Prime Office A/S downloades. Yderligere oplysninger ved henvendelse til: Mogens V. Møller, adm. direktør Tlf.: (+45) 8733 8989 Telefax: (+45) 8733 8433 Om Prime Office A/S Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investor mulighed for at investere i tyske kontorejendomme. Prime Office A/S har sammensat en portefølje, der udelukkende består af attraktive kontorejendomme med en udsøgt beliggenhed. Ejendommene er af høj kvalitet med solide og bonitetsstærke lejere. Ejendommene er desuden beliggende i tyske byer med mere end 200.000 indbyggere.