Fondsbørsmeddelelse nr. 45/2012 Aarhus, den 16. august 2012 Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 DK-1007 København K Resumé I Prime Office A/S har den økonomiske udvikling i regnskabsperioden fra 1. januar til 30. juni 2012 været tilfredsstillende og den primære drift udvikler sig i overensstemmelse med ledelsens forventninger. Resultat af primær drift før værdiregulering forventes for hele regnskabsåret fortsat at udgøre fra T.EUR 2.100 til 2.300 og koncernens ledelse fastholder forventningerne til regnskabsåret 2012. I forbindelse med ledelsens fokus på Cash Management er en del af koncernens bankgæld i form af en kassekredit blevet nedbragt således at den samlede gæld til koncernens bank pr. 30. juni 2012 udgør T.EUR 2.399. I regnskabsperioden fra 1. januar til 30. juni 2012 er der således afdraget T.EUR 545. Perioden i overskrifter Koncernens resultat af primær drift er stabil og udgør for 1. halvår 2012 T.EUR 1.145. Koncernens samlede lejeindtægt er fortsat stabil og udlejningsprocenten udgør 99,54%. Stigningen i koncernens drifts-, salgs- og administrationsomkostninger skyldes primært periodisering. Niveauet for koncernens omkostninger for hele regnskabsåret for 2012 forventes ikke at afvige fra niveauet i 2011. Koncernens egenkapitalforrentning udgør 6,62% p.a. Koncernens likvide beholdning udgør T.EUR 99 eksklusivt en uudnyttet trækningsret på T.EUR 178. Resultatet pr. aktie (EPS) udgør EUR 0,31. Indre værdi og børskurs på henholdsvis EUR 11,27 og EUR 5,38. Fortsat solid likviditet og solvens på ca. 30%. Regnskabstallene i denne delårsrapport for 1. halvår 2012 er sammenholdt med tilsvarende tal for 1. halvår 2011 samt med regnskabstal for hele regnskabsåret 2011. Endvidere er udviklingen i selskabets regnskabstal for 2. kvartal 2012 angivet sammen med tilsvarende tal for 2. kvartal 2011. For yderligere oplysninger kontakt venligst: Mogens V. Møller, adm. direktør, telefon (+45) 8733 8989 eller (+45) 4074 2429. Om Prime Office A/S Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investor mulighed for at investere i tyske kontorejendomme. Prime Office A/S har sammensat en portefølje, der udelukkende består af attraktive kontorejendomme med en udsøgt beliggenhed i Tyskland. Ejendommene er af høj kvalitet med solide og bonitetsstærke lejere. Ejendommene er desuden beliggende i tyske byer med mere end 200.000 indbyggere.