Bestyrelsen for ROBLON A/S har på sit møde i dag godkendt selskabets ureviderede halvårsrapport for perioden 1. november 2008 - 30. april 2009. Resume: ? Resultat før skat på 11,9 mio.kr. mod 20,1 mio.kr. sidste år, hvilket er bedre end forventet. ? Primært driftsresultat på 10,6 mio.kr. mod 19,6 mio.kr. sidste år. ? Omsætningen udgør 101,5 mio.kr. mod 134,4 mio.kr. sidste år. ? Industrial Fiber Division viser fortsat god indtjening på trods af omsætningsnedgang. ? Lighting Division viser indtjeningsfremgang på trods af lavere omsætning. ? I Engineering Division har tilbagegangen i omsætningen bevirket et større fald i indtjeningen. ? Roblon forventer nu for hele 2008/09 en omsætning i størrelsesordenen 195 mio.kr. mod tidligere forven-tet 210-220 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 14-18 mio.kr. mod tidligere forventet 18-23 mio.kr. Frederikshavn, den 16. juni 2009 Roblon A/S Niels Bach Bestyrelsesformand