Bestyrelsen for Roblon A/S har på sit møde d.d. godkendt årsrapporten for 2009/10 (01.11.2009 - 31.10.2010). Resumé: -- Roblon A/S har for året 2009/10 realiseret et resultat før skat på 31,2 mio. kr. hvilket er 126,7 % højere end sidste år, som blev 13,8 mio. kr. -- Resultat efter skat er på 23,5 mio. kr. mod 10,2 mio. kr. sidste år. -- Det primære driftsresultat er på 27,8 mio. kr. mod 12,0 mio. kr. sidste år. -- Omsætningen udgør 201,7 mio. kr., 8,5 % mere end 185,9 mio. kr. sidste år. -- De tre divisioner realiserede tilfredsstillende resultater og omsætning, som for alle blev bedre end det forventede ved årets begyndelse. -- Roblon Industrial Fiber realiserede en positiv udvikling inden for kabelområdet i forhold til sidste år. Udviklingen inden for offshore området blev markant bedre, og påvirkede divisionens samlede resultat positivt. -- Den globale finansielle og økonomiske krise og dens følgevirkninger, påvirker stadig divisionerne Lighting og Engineering. -- Under indflydelse af den aktuelle markedssituation og set i lyset af forventningerne ved årets start, anser bestyrelsen resultatet for Roblon A/S som værende fuldt tilfredsstillende. -- Forslag om udbyttebetaling på 50 % svarende til 17,9 mio. kr. -- Roblon A/S har i året udviklet og implementeret en ny strategiproces, hvilket bl.a. har betydet, at der er introduceret en større strukturel reorganisering af Roblon, således at opdelingen i de 3 divisioner ophæves og erstattes af en mere fleksibel matrixorganisation. Dette betyder at der ikke længere fremover afrapporteres for tre divisioner. -- Der er etableret et nyt udviklings- og teknologicenter i bygningen i Sæby, hvor Roblons udviklingsressourcer samles i en fælles udviklingsfunktion. -- For regnskabsåret 2010/11 forventes en omsætning i størrelsesordenen på 210 mio. kr., og et resultat før skat i intervallet 23 - 27 mio. kr. Adm. direktør Jens-Ole Sørensen, Tlf. 9620 3300