1. oktober 2008 Rovsing A/S afholder ordinær generalforsamling på Selskabets adresse, Dyregårdsvej 2, 2740 Skovlunde, den: 9. oktober 2008 kl. 16.00 DAGSORDEN 1. Ledelsesberetningen om Selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse af revideret årsrapport - og hvis selskabet er et moderselskab tillige koncernregnskab - med revisions­påtegning og ledelsesberetning 3. Godkendelse af resultatopgørelse og status samt beslutning om decharge til bestyrelse og direktion 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 5. Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier 6. Valg af bestyrelse 7. Valg af revisor 8. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer Ad punkt 1-3 henvises til årsrapporten for 2007/08, der er offentliggjort den 23. september 2008. Ad punkt 4 kan oplyses, at bestyrelsen foreslår, at tabet overføres til næste år, og at der ikke udbetales udbytte. Ad punkt 5 kan oplyses, at bestyrelsen ikke ønsker en bemyndigelse til køb af selskabets egne aktier. Under punkt 8 stiller bestyrelsen følgende forslag: Bemyndigelse til kapitalforhøjelse Det foreslås, at bestyrelsen bemyndiges til at forhøje selskabets aktiekapital med op til nominelt DKK 20.000.000. Som konsekvens heraf stilles forslag om, at vedtægternes punkt 5 ændres til følgende: 5.1. Bestyrelsen er bemyndiget til, med eller uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer, at forhøje selskabets aktiekapital - i en eller flere omgange og i henhold til sådanne vilkår, som bestyrelsen måtte fastsætte - med op til nominelt DKK 20.000.000. Denne bemyndigelse er gyl­dig, indtil 9. oktober 2013. 5.2. Bestyrelsen er bemyndiget til uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer at forhøje selskabets aktiekapital - i en eller flere omgange og i henhold til sådanne vilkår, som bestyrelsen måtte fastsætte - med op til nominelt DKK 100.000 til en pris under markedsprisen. Denne bemyndigelse er gyl­dig, indtil 10. oktober 2012 og kan udelukkende udnyttes til at udstede aktier til ansatte i forbindelse med en generel medarbejderaktieordning. 5.3. Bemyndigelsen i punkt 5.2 er på bestyrelsesmøde den 28. november 2007 udnyttet til tildeling af nominelt DKK 27.148 medarbejderaktier og kan således fremover udnyttes til udstedelse af op til nominelt DKK 72.852 nye aktier til en pris under markedsprisen. Dagsordenen og de fuldstændige forslag, der fremsættes på generalforsamlingen, samt selskabets årsrapport vil være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på Selskabets adresse, Dyregårdsvej 2, DK-2740 Skovlunde, og vil ligeledes være tilgængelige på Selskabets hjemmeside, www.rovsing.dk, senest 8 dage forud for generalforsamlingens afholdelse. Enhver aktionær der er i besiddelse af et gyldigt adgangskort, er berettiget til at deltage i generalforsamlingen. Adgangskort til generalforsamlingen kan til og med den 3. oktober 2008 rekvireres ved henvendelse til bly@rovsing.dk eller på telefon 44 200 855 eller afhentes på Selskabets adresse af enhver aktionær, der godtgør sin aktieadkomst. Hvert aktiebeløb på DKK 1 giver én stemme. For at udøve stemmeret kræves, at den aktie, der danner grundlag for stemmeretten, er noteret på aktionærens navn i aktiebogen, og at aktionæren er mødeberettiget i henhold til ovenstående bestemmelser. En aktionær, som har erhvervet aktier ved overdragelse er ikke berettiget til at udnytte sin stemmeret for sådanne erhvervede aktier, indtil aktierne er registreret i selskabets aktiebog eller aktionæren har fremsendt meddelelse om og dokumentation for sin erhvervelse forud for dateringen af indkaldelsen af generalforsamlingen. Dokumentationen skal være ledsaget af en skriftlig erklæring om, at aktionæren ikke har eller vil overdrage aktierne til andre, inden generalforsamlingen er afholdt. Aktionærer, der ikke forventer at kunne være tilstede på generalforsamlingen, kan udøve deres stemmeret i henhold til skriftlig fuldmagt. Sådan fuldmagt skal være dateret, og datoen må ikke være mere end 1 år forud for generalforsamlingen. Fuldmagtsblanketter fremsendes pr. email til de aktionærer, som anmoder om adgangskort til generalforsamlingen. Rovsing A/S har ved indkaldelsen til generalforsamlingen en aktiekapital på nominelt DKK 15.947.148, svarende til 15.947.148 aktier på nominelt DKK 1. Hver aktie på nominelt DKK 1 giver 1 stemme. Capinordic Bank Danmark A/S er det pengeinstitut, der er udpeget af selskabet,og hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder. Skovlunde, den 1. oktober 2008 Rovsing A/S Bestyrelsen Om Rovsing Rovsing udvikler systemer, software og elektronik til rumfart. Kunderne er internationale organisationer og virksomheder. Selskabets vækststrategi omfatter nye forretningsområder inden for forsvars- og transportindustrierne, hvor der i stigende grad er behov for Rovsings kompetencer inden for design, udvikling, test og kvalitetssikring af avancerede systemer til kritiske funktioner. Som det eneste selskab inden for europæisk rumfart har Rovsing gennemført uafhængig kvalitetstest (ISVV) af den mest kritiske software-type (klasse A), hvor blot en lille fejl kan betyde tab af menneskeliv. Rovsing har siden etableringen i 1992 skabt en stærk position på det europæiske rumfartsmarked. Blandt kunderne er flere af de største europæiske virksomheder inden for rumfarts- og forsvarsindustri. Rovsings tre markedssegmenter har som fælles træk, at de stiller høje krav til produkternes pålidelighed. I alle tre industrier spiller software en stadig større rolle i det færdige produkt, og der er sammenfald af visse tekniske standarder. Virksomhederne inden for alle tre brancher er karakteriseret ved at være store, multinationale og udviklingstunge med betydelig anvendelse af underleverandører i både udvikling og produktion. www.rovsing.dk Yderligere oplysninger Søren A. Rasmussen, adm. direktør Telefon (+45) 40 30 54 50