19. november 2009 Meddelelse nr. 83 Referat af bestyrelsesmøde for Rovsing A/S. Den 19. november 2009 blev der afholdt bestyrelsesmøde i Rovsing A/S. Eneste punkt på dagsordenen var beslutning om gennemførelse af en rettet emission ved gældskonvertering. Bestyrelsen besluttede at gennemføre en sådan rettet emission med følgende vilkår: Aktiekapitalen forhøjes med nominelt kr. 444.168 nye aktier. De nye aktier tilhører samme aktieklasse som selskabets eksisterende aktier. Aktierne udstedes uden fortegningsret for eksisterende aktionærer. Aktierne tegnes fra 19. november 2009 og til 26. november 2009 kl. 16.00. Aktierne tegnes ved gældskonvertering. Aktierne udstedes i stykstørrelse á nominelt kr. 1. Tegningskursen fastsættes til en kurs svarende til gennemsnittet af slutkursen på selskabets aktier den 19.-25. november 2009, dog minimum kr. 4,08 pr. aktie. Det beløb, der konverteres gæld for, vil svare til det i tegningslisten anførte nominelle beløb multipliceret med denne tegningskurs, rundet ned til nærmeste hele antal. I tilfælde af kursmanipulation eller mistanke herom forbeholder selskabet sig at korrigere tegningskursen. I givet fald vil der blive givet meddelelse herom til aktietegnerne senest den 26. november, som vil få adgang til at fortryde deres tegning ved at give meddelelse herom til selskabet senest den 27. november 2009. Bortset fra i denne situation er aktietegningen bindende og kan ikke tilbagekaldes. De nye aktier skal være omsætningspapirer. De nye aktier skal lyde på navn og skal være noteret på navn i selskabets aktiebog. De anslåede omkostninger ved kapitalforhøjelsen, der skal afholdes af selskabet, andrager kr. 20.000. Der skal ikke gælde nogen indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, og de nye aktionærer skal ikke have nogen pligt til at lade deres aktier indløse. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering. I bestyrelsen: ___________________________ ___________________________ Christian Hvidt Bent Pedersen ___________________________ ___________________________ Søren Anker Rasmussen H.Pfannschmidt Om Rovsing Rovsing udvikler systemer, software og elektronik til markederne inden for rumfarts-, forsvars- og transportindustrien, hvor kunderne er større internationale organisationer og virksomheder, der i stigende grad har behov for Rovsings kompetencer inden for design, udvikling, test og kvalitetssikring af avancerede systemer til kritiske funktioner. Som det eneste selskab inden for europæisk rumfart har Rovsing gennemført uafhængig kvalitetstest (IV&V) af den mest kritiske software-type (klasse A), hvor blot en lille fejl kan betyde tab af menneskeliv. Rovsing har siden etableringen i 1992 skabt en stærk position på det europæiske rumfartsmarked. Blandt kunderne er flere af de største europæiske virksomheder inden for rumfarts- og forsvarsindustri. Rovsings tre markedssegmenter har som fælles træk, at de stiller meget høje krav til produkternes pålidelighed. I alle tre industrier spiller software en stadig større rolle i det færdige produkt, og der er sammenfald af visse tekniske standarder. Virksomhederne inden for alle tre brancher er karakteriseret ved at være store, multinationale og udviklingstunge med betydelig anvendelse af underleverandører i både udvikling og produktion. www.rovsing.dk Yderligere oplysninger: Rovsing A/S Søren Anker Rasmussen Adm. direktør Mobil tel.: 4030 5450