Meddelelse nr.178 - 11. juni 2014 SSBV-Rovsing A/S har fra det italienske selskab Selex ES (et selskab i Finmeccanica Gruppen) netop modtaget en såkaldt ”Preliminary Authorisation to Proceed (PATP)” på € 320.000. PATP’en er et finansiel kommitment fra Selex ES overfor SSBV-Rovsing til dækning af påbegyndelse af arbejdet vedrørende leverance af et såkaldt MPCV PCDU testsystem. PATP’en dækker aktiviteter indtil den endelige kontrakt falder på plads. SSBV-Rovsing’s tilbud på nævnte leverance er på ca. € 1,3 millioner (ca. 9,7 mio. kr.). For leverancer til ESA (European Space Agency) programmer er kutyme, at man starter med en PATP til dækning af indledende aktiviteter indtil den endelige kontrakt er færdigforhandlet. Selv om det ikke er juridisk bindende at placere hele kontrakten hos SSBV-Rovsing, er det aldrig sket i selskabets historie, at den fulde kontrakt ikke er blevet placeret efter at arbejdet er igangsat og den indledende betaling sikret. Leverancen omfatter et testsystem til test af ”Power Conditioning and Distribution Unit (PCDU)” (strømforsyningsenheden ombord på rumfartøjet) som udvikles af Selex ES til rumfartøjet ”Multi-Purpose Crew Vehicle (MPCV)”, der skal anvendes af NASA til at sende astronauter og cargo ud i det ydre rum. Fartøjet kan eksempelvis anvendes til at sende astronauter til Mars. Til MPCV fartøjet skal ESA udvikle det såkaldte ”Service Module”, som populært sagt er motoren, der efter opsendelsen skal bringe MPCV’en ud i det ydre rum. Hovedkomponenten i SSBV-Rovsing’s leverance er det nyudviklede nøgleprodukt: Solpanel Simulatoren. Solpanel Simulatoren simulerer under test på jorden solpanelernes funktion i rummet. SSBV-Rovsing’s Solpanel Simulator er den eneste Solpanel Simulator, der er udviklet og produceres i Europa. SSBV-Rovsing har brugt over tre år og mere end 25 mio. kr. til udviklingen af dette produkt, som nu er frigivet til salg. Selex ES ordren er den første kommercielle ordre på produktet og ordren er såvel på grund af størrelsen af den forventede endelige ordre som på baggrund af betydningen som reference for fremtidigt salg af stor betydning SSBV-Rovsing.