Meddelelse nr. 240 For første gang siden købet af DSTE IP-rettighederne i 2013 fra det tidligere hollandske selskab SSBV Space & Ground B.V., har Rovsing leveret to DSTE baserede rumfartøj simulatorsystemer (SIS) til Airbus DS (Toulouse) til ESA satellit programmet JUICE (Jupiter Icy Moons Explorer) Disse simulatorer gør JUICE forskere i stand til at teste og verificere deres videnskabelige nyttelaster uden at skulle forbinde dem til rumfartøjets platform. Mens det første SIS system blev integreret og testet i Noordwijk (Holland) i henhold til en aftale om viden overførsel sammen med Celestia STS, et nyt selskab som har overtaget know-how og personale fra SSBV, blev det andet system integreret og testet hos Rovsing i Skovlunde. ”Dette er en klar indikation af, at Rovsing med succes følger sit DSTE videnoverførselsprogram” udtaler Christian Bank, CEO i Rovsing siden januar 2016. Rovsing har kontrakter på at levere i alt 16 JUICE simulatorsystemer over de næste uger. ”Vi er godt i gang med rettidigt, at integrere og levere de resterende simulatorsystemer til forskere overalt i Europa” tilføjer Hjalti Pall Thorvardarson, chef for Systems & Services hos Rovsing. Sideløbende bygger Rovsing andre DSTE baserede testsystemer til andre kunder og ESA programmer og drager stor nytte af den succesfulde implementering af JUICE SIS. Efter en succesfuld afslutning på det fire år lange Solar Array Simulator (SAS) udviklingsprogram tidligere dette år samt fire leverancer af SAS baserede testsystemer i perioden maj til august, markerer opstarten af DSTE baserede leverancer en vigtig milepæl for at gøre Rovsings system- og produktforretning profitabel Yderligere oplysninger SSBV-Rovsing A/S, Christian Bank, Adm. direktør; cbk@rovsing.dk, Hjalti P. Thorvardarson; hpt@rovsing.dk www.rovsing.dk