ÅRET I HOVEDTRÆK FINANSIELLE HOVEDPUNKTER 2012 – ÅRETS RESULTATER -- Årets resultat af primær drift (EBIT) inklusive ejendomsavance for 2012 levede op til forventningerne og udgjorde 180,3 mio. kr. mod 91,5 mio. kr. i 2011. -- Årets resultat af primær drift (EBIT) eksklusive ejendomsavance for 2012 udgjorde 118,7 mio. kr. mod 91,5 mio. kr. i 2011. -- Årets omsætning steg med 144,5 mio. kr. (3,4%) i forhold til 2011 og udgjorde 4.447,1 mio. kr. -- Bruttoavancen er fra 2011 til 2012 øget med 26,4 mio. kr. (2,3%). -- Sanistål har i marts 2012 fået eksproprieret en ejendom i Silkeborg, hvilket påvirkede resultatet af den primære drift med 61,6 mio. kr. -- Årets resultat udgjorde 153,1 mio. kr. mod 65,0 mio. kr. i 2011. -- Sanistål har forøget egenkapitalen med 162,0 mio. kr. Soliditeten udgør herefter 26,1%. -- De frie pengestrømme levede op til forventningerne og udgjorde 163,9 mio. kr. mod 63,9 mio. kr. i 2011. 2012 – 4. KVARTAL -- Resultatet af den primære drift (EBIT) udgjorde 21,7 mio. kr. -- Saniståls omsætning steg med 15,1 mio. kr (1,4%) i forhold til samme periode sidste år og udgjorde 1.123,9 mio. kr. -- Periodens resultat efter skat udgjorde 26,4 mio. kr. mod 27,2 mio. kr. i samme periode sidste år. 2013 – FORVENTNINGER -- Årets resultat af primær drift (EBIT) eksklusive eventuelle ejendomsavancer forventes i 2013 at udgøre mellem 110 og 150 mio. kr.