Københavns Fondsbørs Silkeborg, den 4. april 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 9 / 2008 Vedr.: Ekstraordinær generalforsamling. Selskabets bestyrelse indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling tirsdag, den 22. april 2008 kl. 17.00 i Søholthuset, Ansvej 110, 8600 Silkeborg med følgende dagsorden: 1. Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets navn til ”Silkeborg IF Invest A/S” samt opta-gelse af Silkeborg Idrætsforening Fodbold Support A/S som binavn. Vedtægternes § 1 bliver herefter sålydende: ”Selskabets navn er Silkeborg IF Invest A/S og selskabet driver tillige virksomhed under binavnene FC Jylland (Silkeborg IF Invest A/S), FC Østjylland (Silkeborg IF Invest A/S), Football Club Jutland (Silkeborg IF Invest A/S), og Silkeborg Idrætsforening Fodbold Support A/S (Silkeborg IF Invest A/S).” 2. Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets formål, jfr. vedtægternes § 2, til at være sålydende: ”Selskabets formål er at drive professionel fodbold, at investere i, udvikle og udleje ejen-domme, at investere i aktier og anparter i andre selskaber, hvis virksomhed har naturlig til-knytning til selskabets virksomhed, at drive handel samt anden virksomhed, der efter be-styrelsens skøn har naturlig forbindelse til selskabets virksomhed.” 3. Bestyrelsens forslag om bemyndigelse til forhøjelse af B-aktiekapitalen, og i vedtægterne indsætte § 3 b som følger: ”Bestyrelsen bemyndiges til at forhøje selskabets B-aktiekapital med nominelt minimum kr. 75 mio. og maksimum kr. 100 mio. ved tegning af minimum 7,5 mio. stk., og maksimum 10 mio. stk. nye B-aktier til markedskurs, dog minimum kr. 20 pr. aktie af nominelt kr. 10 uden fortegningsret for selskabets nuværende aktionærer, jfr. aktieselskabslovens § 30 stk. 3. Forhøjelsen kan gennemføres ad en eller flere gange. Bemyndigelsen gælder indtil 31.12.2012. De nye aktier skal være omsætningspapirer og udstedes til ihændehaver, jfr. aktieselskabslovens § 32 stk. 1 nr. 7 og 8.” 4. Valg af nyt bestyrelsesmedlem. Adm. direktør Kent Madsen udtræder af bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår nyvalg af adm. direktør Leif Nygård. 5. Eventuelt. Vi gør opmærksom på at: ? enhver aktionær er berettiget til at møde på generalforsamlingen, når vedkommende se-nest 5 dage forud mod behørig legitimation har fremsat begæring om udlevering af stem-meseddel på selskabets kontor. ? stemmeret på generalforsamlingen har enhver aktie, på hvilken vedkommende aktionær inden samme frist har fremsat begæring om udlevering af stemmeseddel på selskabets kontor. ? for aktier, der er erhvervet ved overdragelse, er stemmeretten på generalforsamlingen yderligere betinget af, at vedkommende aktionær før generalforsamlingen enten har fået sin aktie noteret på navn i selskabets aktiebog eller har anmeldt og dokumenteret erhver-velsen overfor selskabet. Eventuelle henvendelser vedr. nærværende fondsbørsmeddelelse bedes venligst rettet til un-dertegnede. Med venlig hilsen SIF Fodbold Support A/S Kent Madsen Claus Christensen Formand Økonomidirektør