OMX Nordic Exchange Copenhagen Silkeborg, den 25. juni 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 16 / 2008 Vedr.: Resultat af kapitaludvidelse. Silkeborg IF Invest A/S har i perioden fra den 10. juni til den 23. juni gennemført en kapitaludvidelse indenfor de, i det offentliggjorte prospekt af 2. juni 2008, anførte rammer. Af de 10.000.000 stk. nye B-aktier der blev udbudt, er der ved udløbet af tegningsperioden blevet tegnet 7.920.000 stk. nye B-aktier til kurs 20 kr. pr. ny B-aktie á nominelt 10 kr. Tegningen er fordelt på 958 investorer. Selskabets aktiekapital udgør herefter nominelt 99.015.980 kr., fordelt således: -------------------------------------------------------------------------------- | | Stk. | Nominelt | -------------------------------------------------------------------------------- | A-aktier | 1.800 | 180.000 | -------------------------------------------------------------------------------- | B-aktier | 9.883.598 | 98.835.980 | -------------------------------------------------------------------------------- Selskabet tilføres herved et bruttoprovenu på 158,4 mio. kr., hvilket selskabet finder tilfredsstillende. Det er ledelsens opfattelse, at selskabet med den gennemførte kapitaludvidelse har det nødvendige finansielle beredskab for at kunne realisere dels de i fondsbørsmeddelelse nr. 14 nævnte selskabserhvervelser og dels de fremtidige planer som er gengivet i prospektet dateret d. 2. juni 2008. De nye B-aktier forventes optaget til handel og officiel notering på OMX Nordic Exchange Copenhagen i en midlertidig fondskode den 30. juni 2008. Den midlertidige fondskode vil blive sammenlagt med fondskoden for de eksisterende B-aktier hurtigst muligt. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Kent Madsen på telefon 2146 7355. Med venlig hilsen Silkeborg IF Invest A/S Kent Madsen Claus Christensen Adm. direktør Økonomidirektør