OMX Nordic Exchange Copenhagen Silkeborg, den 12. marts 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 2 / 2011 Vedr.: Jim Larsen solgt til Rosenborg BK. Den norske klub Rosenborg BK er i dag blevet enig med Silkeborg IF Invest A/S om transferen af Jim Larsen. Jim Larsens personlige forhold er ligeledes forhandlet, og efter godkendt lægetjek er de sidste detaljer på plads, således at Jim Larsen skifter til Rosenborg BK med omgående virkning. Forventninger til 2011 For regnskabsåret 2011 forventer ledelsen, at koncernen før evt. dagsværdiregulering af investeringsejendomme vil realisere et overskud før skat på 2 til 4 mio. kr. Heri er indeholdt såvel førnævnt transfer som et tab på aktier og obligationer jf. tidligere fondsbørsmeddelelse nr. 1-2011. Det skal præciseres, at koncernens nævnte forventning er forbundet med nogen usikkerhed grundet den nuværende finansielle situation i Danmark og globalt, sammenholdt med selskabets naturlige eksponering mod sportslige resultater. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Kent Madsen på telefon 2146 7355. Med venlig hilsen Silkeborg IF Invest A/S Kent Madsen Claus Christensen Adm. direktør Økonomidirektør