Den internationale økonomiske opbremsning præger DLH's forretningsudvikling. DLH realiserede i 1. halvår 2008 en omsætning på DKK 2.749 mio., en nedgang på 6% i forhold til samme periode sidste år. EBIT blev DKK 32 mio. mod DKK 137 mio. året før. Som tidligere meddelt nedjusteres forventningerne til årets omsætning til ca. DKK 5,3 mia. og resultat før skat til omkring DKK 0 mio. Herudover er der realiseret en engangsindtægt efter skat på DKK 580 mio. fra salg af Byggematerialedivisionen.