Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. august 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10/2012 Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. januar – 30. juni 2012: Omsætningsvækst og positivt resultat i SKAKO koncernen Resume Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar – 30. juni 2012 for SKAKO A/S. For de fortsættende aktiviteter (SKAKO Vibration og SKAKO Concrete) oplyses følgende for 1. januar – 30. juni 2012 sammenholdt med 1. januar – 30. juni 2011: -- Omsætningen steg med 30% til 188,6 mio. kr. (2011: 144,7 mio. kr.) -- Resultat af primær drift er i 2012 forbedret med 6,7 mio. kr. til +6,5 mio. kr., hvilket skyldes en højere omsætning. Resultatet i perioden er påvirket af: -- Øget omsætning og positivt resultat i SKAKO Concrete. -- Fortsat positiv resultatudvikling i SKAKO Vibration. -- Positiv fri pengestrøm i perioden med +20,3 mio. kr. (2011: +11,0 mio. kr.) -- Ordreindgangen steg med 6% til 200,2 mio. kr. (2011: 189,1 mio. kr.) SKAKO koncernens primære driftsresultat for de fortsættende aktiviteter i 1. januar – 30. juni 2012 fordeler sig således: -- SKAKO Concrete +0,7 mio. kr. (2011: -8,2 mio. kr.) -- SKAKO Vibration +7,2 mio. kr. (2011: +11,8 mio. kr.) Hele koncernen (inklusive ophørende aktivitet): -- Resultat af ophørende aktivitet -1,5 mio. kr. , (2011: -17,6 mio. kr.) -- Totalindkomsten +1,5 mio. kr., (2011: -19,0 mio. kr.) Satsning uden for Europa med fokus på vækstlandene samt generel bedring på markederne for begge forretningssegmenter er årsag til forventningerne om en fortsat vækst i koncernomsætningen i 2. halvår, der betyder, at koncernen forventer et primært driftsresultat på 10 til 20 mio. kr. i 2012. ”Vi investerer nu betydelige ressourcer fremadrettet i forhandlernetværk og agentaftaler på udvalgte vækstmarkeder. Vi forventer effekt heraf i 2013 og fremadrettet.” siger Lars Bugge, adm. direktør i SKAKO. Kontaktpersoner: Adm. direktør Lars Bugge, tlf. 63 11 38 60 Bestyrelsesformand Kaare Vagner, tlf. 63 11 38 60