Faaborg, 2017-08-29 08:20 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 29. august 2017 Selskabsmeddelelse nr. 17/2017 Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. halvår 2017 ”SKAKO A/S realiserede en omsætning på 176,1 mio. kr. hvilket er en forbedring på 14% i forhold til samme periode sidste år. Resultatet af primær drift (EBIT) blev forbedret med 2,7 mio. kr. i forhold til 1. halvår 2016. Som kommunikeret i selskabsmeddelelse 16/2017 af den 12. juli 2017, forventer SKAKO A/S et resultat af primær drift (EBIT) på 17.5-22.5 mio. kr.”, udtaler bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen. Resume Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar – 30. juni 2017 for SKAKO A/S. -- Periodens ordreindgang blev øget med 11% og udgjorde 176,2 mio. kr. (2016: 158,2 mio. kr.) -- Periodens omsætning blev øget med 14% og udgjorde 176,1 mio. kr. (2016: 153,9 mio. kr.) -- Resultatet af primær drift (EBIT) blev forbedret med 52% og udgjorde 7,7 mio. kr. (2016: 5,1 mio. kr.) -- De frie pengestrømme blev forbedret med 54% og udgjorde -3,5 mio. kr. (2016: -7,6 mio. kr.) Ordrebeholdningen indeholder flere store projekter, herunder de fire ordrer vi informerede om i selskabsmeddelelserne 08/2016, 12/2016, 13/2016 og 15/2017. Periodens pengestrømme er påvirket af betalingsbetingelserne i vores store igangværende projekter. Med venlig hilsen SKAKO A/S Jens Wittrup Willumsen Bestyrelsesformand Tlf: 23 47 56 40