Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
GlobeNewswire
Faaborg, den 14. marts 2024
Selskabsmeddelelse nr. 2/2024
SKAKO leverer stærk organisk vækst i EBIT på 25% for de fortsættende aktiviteter
SKAKO rapporterer for den fortsættende aktivitet en stigning i nettoomsætningen på 4,5% og en vækst i EBIT på 25% i 2023. Q4 2023 viste som forventet en stærk fremgang med en vækst i omsætningen på 8,3%, drevet af en positiv udvikling i Recycling og Fasteners.
“Vi er meget stolte over, at vi lukkede året så stærkt med salget af Concrete aktiviteterne og udbetaling af et ekstraordinært udbytte på næsten 40 kr. pr. aktie i februar.
Det er også med stor glæde, at vi kan fremlægge et årsregnskab, hvor de fortsættende aktiviteter i Vibration sluttede året med en årlig organisk vækst i EBIT på 25% og et stærkt cash flow, så vores finansielle gearing er meget lav selv efter udbetaling af et ordinært udbytte på 5 kr. per aktie.
Det giver os råderum til at forfølge værdiskabende opkøb indenfor Recycling. I forbindelse med vores strategiproces melder vi nu nye mellemsigtede finansielle ambitioner ud. Den organiske vækst i omsætningen forventes frem til 2028 at blive 50% drevet af en forventet fordobling i Recycling og forsat solid vækst i Minerals og Fasteners. EBIT marginen forventes at ligge på omkring 10%. Vi går således fremtiden forventningsfuldt i møde.” Udtaler bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen.
Highlights for 2023
-0,5 mod +0,6 i 2022. Dette er langt under gearingsmålet på op til 2,5 og viser, at SKAKO har en stærk økonomisk kapacitet til at udbetale høje udbytter og foretage opkøb i henhold til vores strategi.
| Væsentlige hoved- og nøgletal for 2023 (1. januar til 31. december 2023) | ||||
| (DKK mio) | 4. kvt. 2023 | 4. kvt. 2022 | 2023 | 2022 |
| Nettoomsætning | 70.897 | 65.478 | 248.159 | 237.535 |
| Bruttofortjeneste | 20.873 | 20.448 | 74.734 | 68.486 |
| Bruttomargin | 29,4% | 31,2% | 30,1% | 28,8% |
| Resultat af primær drift (EBIT) før special items | 7.548 | 6.581 | 24.599 | 19.659 |
| EBIT margin før special items | 10,6% | 10,1% | 9,9% | 8,3% |
| Special items | 0 | 0 | 1.934 | 1.958 |
| Resultat af primær drift (EBIT) efter special items | 7.548 | 6.581 | 22.665 | 17.701 |
| EBIT margin efter special items | 10,6% | 10,1% | 9,1% | 7,5% |
| Resultat af ophørende aktiviteter efter skat | 59.572 | 0 | 67.463 | 12.689 |
| Resultat efter skat | 71.903 | 10.839 | 81.237 | 25.074 |
| Ordreindgang | 60.732 | 57.178 | 237.551 | 255.900 |
| Ordrebeholdning | 61.942 | 70.700 | 61.942 | 70.700 |
| Indtjening pr. aktie | 23,32 | 3,52 | 26,35 | 8,13 |
| Udbytte pr. aktie (foreslået) | 5,00 | 5,00 | ||
Resultatet af Q4 2023
Som forventet oplevede SKAKO en fremgang i både omsætning og EBIT i Q4 således, at resultatet endte lidt over guidance.
Resultat af primært drift (EBIT) blev på 7,5 mio.kr.
Udbytte
På baggrund af det stærke resultat i 2023 og kapitalstrukturen i SKAKO A/S anbefaler bestyrelsen en udbytteudlodning på DKK 5 pr. aktie svarende til 113% af årets resultat før fortjeneste ved salg af Concrete aktiviteterne og en samlet udbytteudlodning på DKK 15,4 mio. Med en aktiekurs på 103 kr. pr. 31. december 2023 svarer det til en udbytteprocent på 4,9%. Udbyttebetalingen vil være et behandlingspunkt på agendaen for den ordinære generalforsamling 17. april 2024.
Ex-udbytte dato: 17. april 2024
Optagelsesdato: 24. april 2024
Udbetalingsdato: 26. april 2024
Forventninger til 2024
SKAKO’s forventninger til 2024:
Forventningerne er baseret på en fortsat normalisering af markedsforholdene i løbet af 2023, hvor ingen nye væsentlige negative hændelser påvirker den globale økonomi. Som følge af den geopolitiske uro og usikkerhed omkring renteniveau og inflation er forventningerne behæftet med en højere grad af usikkerhed end normalt.
Præsentation af årsrapporten for 2023
Fredag den 15. marts kl. 11.00-11.30 præsenterer SKAKO, i samarbejde med HC Andersen Capital, årsrapporten for 2023
Tilmelding kan ske via: https://www.inderes.dk/videos/skako-presentation-of-fy-2023
Med venlig hilsen
SKAKO A/S
Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 23 47 56 40
Vedhæftede filer