Korrektion: Tilføjet fil med informationsmateriale vedrørende udstedelse af obligationer. Oprindelig: Skjern Bank udsteder den 5. juli 2010 ny seniorkapital i form af DKK-denominerede variabelt-forrentede obligationer. Udstedelsen udgør nominelt DKK 250.000.000 og er på forhånd aftaget af en eller flere kvalificerede investorer. Obligationerne udstedes til kurs pari og forfalder til kurs pari ved udløb den 5. juli 2013, medmindre de er blevet førtidsindfriet. Udstedelsen er garanteret af Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat. Obligationerne vil blive optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med første handelsdag den 5. juli 2010. Obligationerne har fondskode (ISIN) DK0030253224. Informationsmaterialet offentliggøres via NASDAQ OMX Copenhagen A/S (www.nasdaqomxnordic.com).