Skjern Bank A/S afholder ordinær generalforsamling i Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1, 6900 Skjern, mandag den 7. marts 2011 kl. 17.00 med følgende dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om bankens drift og aktiviteter i det forløbne år 2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 4. Valg af medlemmer til repræsentantskabet Efter tur afgår: Carsten Thygesen Kaj Eriksen Hans Juul Mikkelsen (modtager ikke genvalg) Jesper Ørnskov Finn Erik Kristiansen Torben Ohlsen Repræsentantskabet og bestyrelsen foreslår genvalg af: Carsten Thygesen Kaj Eriksen Jesper Ørnskov Finn Erik Kristiansen Torben Ohlsen Repræsentantskabet og bestyrelsen foreslår nyvalg af: Advokat, Hans Ladekjær Jeppesen, Skjern Gårdejer, Bjørn Jepsen, Borris Repræsentantskabet og bestyrelsen har ved rekrutteringen og opstillingen af kandidater til repræsentantskabet lagt vægt på at sikre et bredt kompetencegrundlag blandt repræsentantskabet, herunder i relation til erhvervserfaring, alder, geografi etc. 5. Valg af revisorer Efter tur afgår: Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Silkeborg PricewaterhouseCoopers, Skjern Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 6. Forslag fra repræsentantskab, bestyrelse eller aktionærer 6a. Forelæggelse af afviklingsordning i henhold til lov om finansiel stabilitet Det følger af lov om finansiel stabilitet omkring den nye afviklingsordning for nødlidende pengeinstitutter, at generalforsamlingen på sit første møde efter 30. september 2010 skal spørges, 1) om generalforsamlingen ønsker at tilkendegive en holdning til afviklingsform eller ej, 2) og hvis ja, om afvikling i så fald ønskes at skulle ske via afviklingsordningen eller ej Repræsentantskabet og bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen ikke tilkendegiver sin holdning til en afviklingsform. 6b. Forslag fra repræsentantskabet og bestyrelsen om ændring af vedtægterne for Skjern Bank A/S • ændring af § 3 fsv. angår bestyrelsens fuldmagt til at udvide aktiekapitalen med 17.440.000 kr. til 40.000.000 kr. Forhøjelsen kan ske uden fortegningsret for bankens hidtidige aktionærer • ændring af § 4 fsv. angår bankens ejerbog • ændring af § 6 fsv. angår indkaldelse til generalforsamling • ændring af § 7 fsv. angår sprogbrug • ændring af § 9 fsv. angår adgangsbestemmelser • ny § 11 elektronisk kommunikation § 11 1. Al kommunikation fra banken til de enkelte aktionærer kan ske elektronisk, medmindre andet følger af selskabsloven. Banken kan til enhver tid kommunikere med almindelig brevpost. 2. Indkaldelse af aktionærerne til ordinær og ekstraordinær generalforsamling, herunder de fuldstændige forslag til vedtægtsændringer, tilsendelse af dagsorden, tegningslister, årsrapporter, selskabsmeddelelser, adgangskort samt øvrige generelle oplysninger fra banken til aktionærerne kan således fremsendes af banken til aktionærerne elektronisk herunder via e-mail. 3. Banken er forpligtet til at anmode navnenoterede aktionærer om en elektronisk adresse, hvortil meddelelser m.v. kan sendes. Det er aktionærernes ansvar at sikre, at banken er i besiddelse af den korrekte elektroniske adresse. Al kommunikation fra aktionærerne til banken kan ske elektronisk ved e-mail til e-mail-adresse post@skjernbank. dk. 4. Aktionærerne kan i bankens afdelinger få nærmere oplysninger om kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation. Sådanne oplysninger kan også tilsendes aktionæren efter dennes anmodning herom. 7. Anmodning fra bestyrelsen Anmodning fra bestyrelsen om - at lade banken erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af bankens aktiekapital, jf. bestemmelserne i selskabslovens § 198, forudsat at prisen ikke afviger med mere end 10% fra den på købstidspunktet seneste noterede slutkøbekurs. 8. Eventuelt Dokumenter De dokumenter, som fremlægges på generalforsamlingen, herunder revideret årsrapport, dagsordenen samt de fuldstændige forslag til vedtægtsændringer, vil være tilgængelige på bankens hjemmeside www.skjernbank.dk og på bankens adresser senest 3 uger før generalforsamlingen. Bankens aktiekapital og stemmeret Aktiekapitalen er på 22.560.000,- fordelt i aktier på nom. 20,- kr. og multipla heraf. Hvert aktiebeløb på til og med nom. 1.000 kr. giver 1 stemme, derefter giver hver påbegyndt 1.000 kr. aktie yderligere 1 stemme indtil 5 stemmer, som er det højeste antal stemmer nogen aktionær - herunder juridisk person - kan afgive på egne vegne. Stemmeret på generalforsamlingen har enhver adgangsberettiget aktionær, som har ladet sine aktier registrere i ejerbogen, senest 1 uge før generalforsamlingen. Registreringsdatoen er mandag den 28. februar 2011. I øvrigt henvises til vedtægternes § 9, som findes på www.skjernbank.dk. Bestilling af adgangskort og fuldmagt For at kunne deltage i generalforsamlingen skal aktionærer have et adgangskort. Bestilling af adgangskort skal ske via www.skjernbank.dk eller ved opkald til tlf. 9682 1400. Alle bestilte adgangskort vil blive fremsendt pr. post. Seneste frist for anmodning om adgangskort eller fuldmagt til generalforsamlingen er torsdag den 3. marts 2011 kl. 16.00. Der serveres et let traktement i forbindelse med generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne Carsten Thygesen Formand