Salg af aktier og opjustering af årsforventningerne

Nasdaq OMX Copenhagen                                                     Skjern, 12. marts 2018
Nikolaj Plads 6
1007 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2018

Salg af aktier og opjustering af årsforventningerne

ValueInvest Asset Management S.A., Luxembourg sælges til Macquarie Investment Management (Macquarie Group)

Indgået salgsaftale vedrørende bankens aktiebeholdning i ValueInvest Asset Management S.A. i Luxembourg.

Aktionærerne i ValueInvest Asset Management S.A. i Luxembourg (Selskabet) har dags dato indgået aftale om salg af aktiebesiddelser i Selskabet. Transaktionens gennemførsel er afhængig af godkendelse fra tilsynsmyndighederne i Luxembourg (CSSF).

ValueInvest Asset Management S.A. er ikke børsnoteret, og CSSF’s godkendelse af transaktionen imødeses senest i andet halvår 2018.

Ved gennemførsel af transaktionen, vil dette for Skjern Bank medføre en kursgevinst på ca. 60 mio. kr.

Banken hæver på baggrund af ovenstående forventningen til resultat før skat i 2018 fra intervallet 125 – 135 mio. kr. til intervallet 185 – 195 mio. kr. under forudsætning af øvrige kursgevinster i niveauet 10 mio. kr. og nedskrivninger i intervallet 15 – 20 mio. kr.

Med venlig hilsen
Skjern Bank

Per Munck
Bankdirektør

Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til Per Munck på 21733004 eller munck@skjernbank.dk

5_2018 Salg af ValueInvest Asset Management S.A.