Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets årsrapport for 2015. Om forløbet af 2015 kan i hovedtræk fremhæves: -- Resultatet for 2015 blev selskabets hidtil bedste med et afkast efter skat på 23,0%. -- Årets resultat blev på DKK 43,6m før skat hhv. DKK 40,9m efter skat. -- Årets resultat og afkast er i overensstemmelse med forventningerne såvel som den foreløbige opgørelse af årets resultat offentliggjort primo januar 2016. -- Egenkapitalen udgjorde ultimo 2015 DKK 217,6m, svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 0,78. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at der for 2015, i lighed med for 2014, ikke udloddes udbytte udfra et ønske om konsolidering. -- Selskabets investeringsvirksomhed blev påbegyndt d. 1. september 2013 og har således ultimo 2015 været operationel i 28 måneder. Samlet, har selskabet over perioden siden start, opnået et afkast på 36,1% efter omkostninger og skat, svarende til 14,1% p.a. Syv af ni rapporterede kvartalsresultater (78%) har været positive. -- Starten på 2016 har været turbolent med betydelige kursfald på de fleste markeder. I overensstemmelse med selskabets normale praksis offentligjorde selskabet d. 3. februar 2016 indre værdi pr. 31. januar 2016. Indre værdi var DKK 0,76 pr. aktie, svarende til et fald på 3,2% ifht. ultimo 2015. -- Selskabet forventer også i 2016 at opnå et resultat, der er i overensstemmelse med dets langsigtede målsætning om et gennemsnitligt årligt afkast på 15% før skat. Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets admini­stre­rende direktør Kim Mikkelsen på telefon +45 38 40 15 51. Med venlig hilsen Strategic Investments A/S Bestyrelsen