Meddelelse nr. 07/2019: Delårsrapport 1. januar – 31. marts 2019
Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 31. marts 2019.
Resumé:
- Strategic Investments A/S’s resultat for perioden 1. januar – 31. marts 2019 blev på DKK -5,1m før skat hhv. DKK -5,4m efter skat.
- Indre værdi af selskabets aktier faldt i perioden med DKK 0,02 pr. aktie, svarende til et afkast på -1,8%.
- I resultatet indgår et urealiseret tab på selskabets aktier i TK Development A/S på DKK 17,4m. Selskabets øvrige investeringer gav i perioden et positivt resultat på DKK 13,4m.
- Selskabets egenkapital udgjorde d. 31. marts 2019 DKK 296,3m, svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 0,87.
- Ultimo 1. kvartal 2019 havde Strategic Investments A/S siden selskabets investeringsmæssige start d. 1. september 2013 opnået et akkumuleret afkast på 54,1%, svarende til et årligt afkast på 8,1%.
- Selskabet forventer uændret i 2019 at opnå et resultat, der er i overensstemmelse med den langsigtede målsætning om et årligt afkast på 10-15% efter skat.
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør Jens Black på telefon +45 30 65 41 74.
Med venlig hilsen
Strategic Investments A/S
Bestyrelsen