SELSKABSMEDDELELSE nr. 7/2018
København, 23. august 2018
Gyldendal A/S
Første halvår 2018 på lavere niveau end 2017
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Bestyrelsen har i dag godkendt halvårsrapporten for 2018 (perioden 1. januar–30. juni 2018) for Gyldendal A/S. Halvårsrapporten er ikke revideret.
Koncernens omsætning i første halvår af 2018 blev 362 mio. kr., hvilket var 4,6% højere end i 2017 (346 mio. kr.). Resultat før skat for første halvår blev -45 mio. kr. (-29 mio. kr. i 2017). Efter skat var resultatet for første halvår -35 mio. kr. (-23 mio. kr. i 2017).
Regnskabsårets første halvår er traditionelt kendetegnet ved sæsonbetinget underskud, men det var i 2018 større end forventet. Resultatet var negativt påvirket af stigende produktionspriser og af lagernedskrivninger på bøger, som ikke har mødt den forventede efterspørgsel fra private forbrugere. Første halvår 2018 var i øvrigt kendetegnet ved:
Gyldendal nedjusterer forventningerne til 2018
Ved selskabsmeddelelse udsendt 15. august 2018 nedjusterede Gyldendal forventningerne til årets resultat før skat til omkring 20 mio. kr. Ved årets begyndelse forventedes et resultat før skat på samme niveau som i 2017 (45 mio. kr.).
Underskuddet i første halvår 2018 er større end forventet, og forventningerne til indtjeningen på det private marked i andet halvår er yderligere dæmpet. De primære årsager til nedjusteringen kan henføres til privatmarkedet:
Der er iværksat tiltag til revitalisering af bogklubberne og til reduktion af antal årlige udgivelser samt til nedbringelse af kostpriser, oplag og omkostninger. Disse tiltag vil dog først få mærkbar effekt på længere sigt.
Samlet set forventes for regnskabsåret 2018 en omsætning på samme niveau som i 2017 (863 mio. kr.) og et resultat før skat omkring 20 mio. kr.
København, den 23. august 2018
GYLDENDAL A/S
For yderligere information:
Morten Hesseldahl, adm. direktør
Telefon 3375 5555 / 2424 1669
Vedhæftet fil