TORM plc offentliggør årsrapport for 2019

“I 2019 oplevede vi en markant fremgang på produkttankmarkedet i forhold til de foregående år, og TORMs resultat for 2019 er således det bedste i tre år, blandt andet på grund af vores velfungerende integrerede One TORM platform. Vores omhyggelige forberedelser til IMO 2020 svovlreguleringen samt det stærke produkttankmarked i begyndelsen af 2020 har betydet, at TORM i første kvartal til dato har opnået fragtrater, som vil sikre TORM den stærkeste start på et år i mere end ti år. Dette er opnået på trods af den usikkerhed, der er skabt af COVID-19, som vi fortsat følger tæt, samt de seneste dages ekstraordinære udvikling i oliemarkedet, som indtil videre har understøttet det allerede stærke marked for transport af raffinerede olieprodukter. Begge begivenheder udgør hver for sig unikke udfordringer, risici og muligheder i de markeder, hvor vi opererer,” udtaler Executive Director Jacob Meldgaard.       

        TORM solgte endvidere otte ældre skibe (fem MR-skibe og tre Handysize-skibe) til en samlet pris på USD 65 mio. Syv af disse skibe blev leveret til deres nye ejere i 2019, og ét Handysize-skib er leveret i begyndelsen af januar 2020.
       
        Pr. 31. december 2019 omfattede TORMs flåde 65 egne skibe, 11 skibe under sale and leaseback-aftaler og fire skibe i ordre. I januar 2020 har TORM købt yderligere to brændstofeffektive LR2-nybygninger, som vil have scrubbere installeret og være forberedt til dual-fuel-installation. Endvidere har rederiet fået tre nybygninger leveret: to LR1-skibe og ét MR-skib.        

        TORM har derudover udnævnt Annette Malm Justad til bestyrelsesobservatør. Anette Malm Justad har stor ledelseserfaring og har tidligere været administrerende direktør for Eitzen Maritime Services. Hun varetager på nuværende tidspunkt flere bestyrelsesposter, herunder som formand for bestyrelsen i American Shipping Company ASA og medlem af bestyrelsen i Awilco LNG. Anette Malm Justad deltog første gang som bestyrelsesobservatør

        på bestyrelsesmødet i august 2019.        

        TORM har pr. 31. december 2019 foretaget en værdiforringelsestest af genindvindingsværdien af de væsentligste aktiver. På denne baggrund konkluderede ledelsen, at værdiforringelsen, der blev konstateret i forbindelse med årsrapporten for 2016, skulle tilbageføres med USD 120 mio., idet aktivernes nytteværdi overstiger deres regnskabsmæssige værdi.
       
        Den bogførte værdi af flåden var USD 1.770 mio. pr. 31. december 2019, eksklusive udestående afdrag på nybygninger på USD 51 mio.
       


TELEFONKONFERENCE
TORM afholder en telefonkonference for investorer og finansanalytikere i dag kl. 10.00 EST / kl. 15.00 dansk tid, hvor Selskabets resultater vil blive gennemgået. Interesserede kan deltage ved at ringe på tlf. +45 3272 8042 (eller +1 (631) 510 7495 fra USA) mindst ti minutter før telekonferencens start for at sikre forbindelse og oplyse følgende kode: 2949179. Præsentationen kan downloades fra https://investors.torm.com.

KONTAKT TORM plc
Jacob Meldgaard, Executive Director, tlf.: +45 3917 9200 Birchin Court, 20 Birchin Lane
Kim Balle, CFO, tlf.: +45 3917 9285London EC3V 9DU, Storbritannien
Morten Agdrup, IR, tlf. +45 3917 9249Tlf.: +44 203 713 4560
 www.torm.com

OM TORM
TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav til sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden. TORM er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen og på NASDAQ New York (symbol: TRMD A og TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.

SAFE HARBOR FREMADRETTEDE UDSAGN
Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne pressemeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Ord og vendinger som "mener", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver generelt, at der er tale om fremadrettede udsagn.

De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange igen er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol.

Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterrater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ”ton-mil” på olie fragtet med olietankere, effekten af ændringer i OPECs produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger.

I lyset af disse risici og usikkerheder, bør man ikke lægge for stor vægt på de fremadrettede udsagn i denne meddelelse, fordi de er udsagn om begivenheder, som ikke med sikkerhed vides at forekomme, som beskrevet eller overhovedet. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for vores fremtidige indtjening, og vores resultater og fremtidige udvikling kan variere væsentligt fra forventningerne i de fremadrettede udsagn.
Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre eventuelle ændringer til disse fremadrettede udsagn, som afspejler begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelsen, eller at afspejle forekomsten af uventede begivenheder, undtaget i det omfang det kræves af gældende lov eller bestemmelse.

Vedhæftede filer